Det faglige miljø for SOSU-hjælpere

Vi har faglighed i fokus hos os. Som SOSU-hjælper kan du være med til at eksperimentere med velfærdsteknologi og udvikle og arbejde med nye tiltag.

Vi er langt fremme med skærmbesøg, som gør borgerne mere selvstændige, og gør det lettere for dem at få hjælp, når det passer dem. 

Jeg er meget optaget af, hvad fremtiden byder på for os SOSU-hjælpere. Og hvordan vi kan udvikle nye løsninger. Det er min arbejdsplads heldigvis også optaget af. Jeg har været med i front på skærmbesøg, og nu er vi en lille gruppe, der er i gang med at se på nye spændende løsninger, der skal give borgerne flere valgmuligheder. Det, synes jeg, er vildt spændende.
Mereme
SOSU-hjælper i hjemmeplejen

Bliv en del af et tværfagligt fællesskab

Vi tænker på tværs af fagligheder og erfaringer, når vi løser opgaverne og går kreativt til værks. Det giver løsninger, der bedre møder borgernes behov.  

Tilsammen skaber det et spændende fagligt miljø for vores SOSU-hjælpere. 

Min største interesse er rehabilitering. Og så laver jeg også mange andre ting ved siden af, som er i tråd med det. Jeg kan ikke lade være med at blande mig i alt muligt andet, som jeg også synes er spændende. Vi ser jo på borgeren hele vejen rundt, så vi kan ikke sige, at én ting er vigtigst.
Mereme
SOSU-hjælper i hjemmeplejen