Udviklingsmuligheder for SOSU-assistenter

Dine interesser og talenter er udgangspunktet for, hvordan du bedst udvikler dig hos os. Og som SOSU-assistent er der mange muligheder for at specialisere dig.

Hos os kan du blive ressourceperson indenfor fx demens, forflytning, inkontinens eller velfærdsteknologi. Sådan kan du være med til at sætte retningen og vejlede dine kollegaer indenfor dit speciale.

Du kan også få ansvar som visitator, aktivitetsmedarbejder eller uddannelsesansvarlig.

Jeg har taget en masse kurser fx i dokumentation, medicinhåndtering, sårpleje og demensvejledning. Det har styrket mine faglige kompetencer. Jeg er blevet bedre til at takle de situationer, jeg går ind til. Blandt andet kan jeg dosere korrekt og kender præparaterne bedre – både virkninger og bivirkninger. Det gør mig sikker i at udføre mit arbejde.
Fatima
SOSU-assistent

Bliv leder - i afdelingen, teamet eller gruppen

Vi går meget op i at udvikle og specialisere os, så vi kan løse vores opgaver bedre. Det gælder både på arbejdspladsen generelt og for dig som SOSU-assistent.

Og hvis du drømmer om at blive leder, kan du også forfølge den drøm hos os. Her er assistenter, der både er blevet afdelingsledere, teamledere og gruppeledere.  

Vi opdager tit noget, vi kan blive bedre til at håndtere. Og her oplever jeg ingen begrænsninger hos lederne. De er meget åbne overfor vores ideer og ønsker til udvikling.
Fatima
SOSU-assistent